Harpuner

Brug af harpuner er en af de mest miljøvenlige og skånsomme måder at fiske på. De er lydløse og udløser ikke bobler, hvilket gør det nemmere at snige sig ind på byttet uden at blive opdaget.

Generelt gælder det, at jo kortere en harpun er, jo nemmere er den at håndtere. Til gengæld får man mere kraft på sine skud – og kan skyde længere, hvis man vælger en længere harpun.
Men uanset hvilken harpun, du vælger, skal den – som alt andet dykkerudstyr, vedligeholdes for at fungere optimalt. Oftest er det dog bare et spørgsmål om at skylle den i ferskvand efter brug.

Harpunen er et fangstredskab, der drives af enten elastikker eller trykluft. Der findes også gasdrevne harpuner, som dog ikke er tilladt i Danmark.

Trykluftsharpuner

Trykluftsharpunen pumpes op med 20-40 pump, hvorefter du har luft til massere af skud. De er nemme at have med under vand. Nemme at håndtere. Og de mindre modeller kan endda sagtens holdes med én hånd. Fælles for de fleste trykluftsharpuner er, at de kan skyde relativ hårdt. Til gengæld er der, på de fleste, mulighed for at regulere skudstyrken.

Elastikharpuner

Elastikharpuner er yderst velegnede til alle færdighedsniveauer. Ikke bare til nybegynderen, men så sandelig også til den meget erfarne – og krævende – undervandsjæger. Selve systemet er meget simpelt. Så man kan selv både udbedre, reparere og udskifte alle dele - billigt. Systemet tåler sand (alle vegne), og man behøver ikke at bekymre sig om at tømme cylinderen for tryk, inden evt. flyvning. Og endelig er der jo også prisen. Elastikharpuner er oftest billigere end trykluftsharpuner. Ligemeget hvilken af de to typer du vælger, så lad være at skifte imellem de to. Måden man sigter og skyder på er meget forskellig. Og bytter man rundt mellem de to, vil det ofte være svært at opnå en stabil præcision. Så ENTEN elastik – ELLER tryk.

Diving 2000 er forhandler af harpunerne i de anerkendte mærker Omersub, Riffe & Beuchat. Beuchat er et populært mærke blandt mange undervandsjægere og Riffe er et meget unikt mærke, der kendetegner suveræne harpuner i teaktræ, der kan bruges af både begyndere og professionelle. Beuchat laver blandt andre en letvægtsharpun i carbon, der mindsker vandmodstanden på harpunen væsentligt.
Kom gerne ind i butikken og se nærmere på vores udvalg af harpuner, hvis du er i tvivl om hvad du skal have. Eller ring til os på tlf. 66 13 00 49