Gratis fragt over 499 kr
Trustpilot
Trustpilot: Fremragende anmeldelser
Fortrydelsesret
dages returret
Kalender

FAQ om dykkerkursus

SE VORES NYESTE KURSUS FAQ



?: Hvad indebærer det at lære at dykke?

!: Det at lære at dykke er et fantastisk eventyr! Med PADI som din træningsorganisation, består din vej til at trække vejret under vand af tre spændende faser:

 

 

PADIs 3 step til dykning - oplev dem hos Diving 2000

 

 

 

1: Kundskabsdannelse; lær online eller tag teori i dykkercenter

   2: Scuba træning i svømmehal; besøg vores dykkerbutik

      3: Dyk i åbent vand og kundskabstest; sammen med dykkercentret

1. Kundskabsdannelse

Lær fagudtrykkene. Under første fase af din PADI Open Water Diver scuba certificering, udvikler du en forståelse for de grundlæggende principper i scuba-dykning. Du lærer ting, som hvordan tryk påvirker din krop, hvordan man vælger det bedste dykkerudstyr og hvad man skal overveje når man planlægger sine dyk.

 

Du gennemgår kortvarigt hvad du har studeret i de fem kundskabssektioner med din instruktør og tager en kort quiz, for at være sikker på at du forstår det. Ved slutningen af kurset tager du en længere quiz, som sikrer at du har fat i alle nøglekoncepter og idéer. Dig og din instruktør vil gennemgå alt det, du ikke har helt fat på indtil du er sikker i det.

 

Vælg den kundskabsudvikling, du foretrækker:

 

• Start lige nu og lær at scuba-dykke online med PADI eLearning i dit eget tempo – når som helst, hvor som helst (gode til travle skemaer)

• Start på et skemalagt scuba-dykkerkursus hos din lokale PADI dykkerbutik (god til at møde nye venner og dykkermakkere)

• Udnyt tiden hjemme og studér ved hjælp af PADI multimedie materialer (manualer, video, CD-rom), købt gennem din lokale PADI dykkerbutik eller resort.


2. Svømmehals dyk – Scuba øvelsestræning

Det her er hvad det hele går ud på – dykning. Du udvikler grundlæggende scuba evner ved at dykke i en pool eller i roligt vand med pool-lignende forhold. Her vil du lære alt fra at samle dit dykkerudstyr til hvordan du let får vand ud af din dykkermaske uden at skulle til overfladen. Du øver også nogle nødprocedurer, som at dele luft eller skifte din maske. Og måske leger man lidt, får nye venner og har det sjovt.

Der er fem pool-dyk, hvor man hver gang går videre fra dykket før. I løbet af de fem dyk opnår du de evner, du behøver for at dykke i åbent vand.

3. Åbent vands dyk – lokalt eller på ferie

Efter dine pool-dyk fortsætter du og dine nye venner med at lære gennem fire dyk i åbent vand med din PADI instruktør på et dykkersted. Det er her, du får den fulde oplevelse af undervandseventyret – på begynder niveau, naturligvis. Du kan foretage disse dyk i nærheden af dit hjem eller på et mere eksotisk sted på en dykkerrejse.

 

?: Hvor lang tid tager det at blive certificeret?

!: Det er muligt at færdiggøre dine pool- og havdyk på så lidt som tre eller fire dage ved at lave teoridelen online via PADI eLearning eller hjemmestudie-ordninger, som dit lokale dykkercenter eller resort tilbyder.

 

PADI Open Water Diver kurset er utroligt fleksibelt og er performance-baseret, hvilket betyder at din PADI dykkerbutik kan tilbyde et bredt udvalg af skemaer, som tilpasses afhængig af hvor hurtigt, du gør fremskridt.

 

Det er i din instruktørs interesse at du lærer at dykke, ikke hvor længe du sidder i et teorilokale. Således er træningen baseret på at demonstrere at du ved, hvad du skal vide og kan gøre, hvad er nødvendigt. Det betyder at du udvikler dig i dit eget tempo – hurtigere eller langsommere afhængig af den tid, du skal bruge for at blive en sikker scuba dykker, der dykker regelmæssigt. Du kan begynde at lære at scuba dykke online lige nu med PADI eLearning.

 

?: Hvor meget koster det at tage dykkertimer?

!: Sammenligner man med at starte på andre populære typer adventure-sport og udendørs aktiviteter, er det ikke dyrt at dykke. For eksempel kan du forvente at betale omtrent det samme som du ville for:

 

  • En hel dags surf-timer
  • Et weekendkursus i klatring
  • En weekend med kajak-timer
  • En weekend med fluefiskeriundervisning
  • Omkring tre timers private golf-timer
  • Omkring tre timers private vandski-timer
  • Én fantastisk aften i baren!

 

At lære at dykke har stor værdi, når man tænker på at du lærer at dykke under vejledning og opmærksomhed fra en højt trænet og erfaren PADI professionel – din PADI scuba instruktør. Fra den første dag vil dykning begynde at transformere dit liv med nye oplevelser, som du deler med venner. Og, du kan gøre det stort set alle steder, hvor der er vand. Start med at lære online og bliv parat til at tage dit første åndedrag under vand!

 

 

?: Hvilket dykkerudstyr skal jeg bruge for at lære at dykke?

!: At vælge og prøve dit dykkerudstyr er en del af det sjove ved at dykke. Din lokale dykkerbutik eller resort vil hjælpe dig med at finde det rigtige udstyr. Hver del af dit dykkerudstyr udfører en bestemt funktion så det tilsammen tilpasser dig til undervandsverdenen.

 

Når du starter med at dykke er det bedst, som minimum at have din egen:

 

Disse har personlig pasform og din lokale PADI dykkerbutik vil hjælpe dig med at vælge dem, der har den pasform og de detaljer, der passer til dig.

 

Som en del af dit tilmeldingsgebyr for hele eller dele af dit PADI Open Water Diver kursus, sørger mange dykkercentre for:

  • Regulator
  • BCD
  • Dykkercomputer
  • Scuba tank
  • Våddragt
  • Vægtsystem og bly

 

Tjek hos din lokale PADI dykkerbutik eller resort for at bekræfte, hvad der er inkluderet i din kursus-pakke. Det er anbefalet at du investerer i dit eget dykkerudstyr, når du starter dit kursus, fordi:

Du får det mere behageligt med dykkerudstyr, der er tilpasset til dig.

Det er mere behageligt at lære at dykke med udstyr, du selv har valgt.

Dykkere, der har deres eget dykkerudstyr synes det er nemmere at tage ud at dykke.

At have sit eget udstyr er en del af det sjove ved at dykke.

Den slags udstyr, du behøver, afhænger af dykkerforholdene, der hvor du dykker. Du vil måske have: Tropisk dykkerudstyr, Tempereret dykkerudstyr, Koldtvands dykkerudstyr

?: Kan jeg bruge mit fritids dykkercertifikat på arbejd som dykker?
!: Du skal være erhvervsdykker for at må arbejde under vand i Danmark, Søfartsstyrelsen i Danmark krontrolerer erhvervsdykkerskolerne og den enkelte erhvervsdykker. - Drømmer du om at få en Erhvervsdykker uddannelse så klik her!

?: Hvordan ved jeg, hvad der er det bedste dykkerudstyr?

!: Let. Der er ikke noget bedste dykkerudstyr. Men, der er det bedste udstyr til dig. De professionelle hos din lokale PADI dykkerbutik er trænede til at hjælpe dig med at finde dykkerudstyr, der bedst matcher dine præferencer, pasform og budget. Disse professionelle kan gøre dig klar til dykning med de rette ting, og samtidig yder de service og support i de mange år, hvor udstyret giver dig fornøjeligt og pålideligt brug.

Du har måske også lyst til at snakke med andre dykkere på PADIs online scuba forum for at få anbefalinger til bestemte dykkerudstyrsmærker og modeller.

 


Tropiske dyk - tag med Diving 2000 til Egypten og andre destinationer

 

 

?: Hvad kræver det at tage dykkertimer?

!: Hvis du har appetit på spænding og eventyr, er oddsene for at du kan blive en ivrig PADI dykker store. Du skal også overveje disse betingelser:

 

Minimumsalder:

· 10 år

· Elever yngre end 15 år, som succesfuldt færdiggør kurset, bliver kvalificerede til en PADI Junior Open Water Diver certificering, som de må opgradere til PADI Open Water Diver, når de fylder 15. Du skal være mindst 13 år for at tage scuba timer online med PADI eLearning, grundet internationale internet-love. Hvis du er yngre kan du stadig lære at dykke – du skal bare have en forælder eller værge til at kontakte din lokale PADI dykkerbutik eller resort.

 

Fysik: Af sikkerhedsårsager skal alle elever udfylde en kort helbredserklæring, der spørger ind til helbredsforhold, der kunne være et problem under dykning. Hvis du ikke har nogle, underskriver du skemaet og du er klar til at gå i gang. Hvis du har nogle skal din læge, som en sikkerhedsforanstaltning, vurdere tilstanden i relation til dykning og underskrive en erklæring, der bekræfter at du er i god form til at dykke. Nogle steder kræver lokale love at alle dykkerelever skal konsultere en læge, før de starter på kurset.

 

Download PADI helbredserklæringen fra PADI.com

 

Evner i vand: Før du kan færdiggøre dit PADI Open Water Diver kursus, beder instruktøren dig om at demonstrere dine grundlæggende evner i vand ved at du skal:

- Svømme 200 meter (eller 300 meter med maske, snorkel og finner). Der er ingen tidsbegrænsning på dette, og du må bruge ligeså mange svømmetag, du vil.

- Flyde og træde vande i 10 minutter, igen kan du bruge hvilken som helst metode, du vil.

 

Om fysiske udfordringer: Ethvert individ, der kan møde kursets krav for gennemførelse, er kvalificeret til certificering. Der er mange tilpasningsteknikker, der tillader individer med fysiske udfordringer at møde disse krav. Personer med paraplegi, amputationer og andre udfordringer opnår ofte PADI Open Water Diver certificeringen. Selv personer med mere signifikante fysiske udfordringer deltager i dykning. Snak med din PADI instruktør hos din lokale PADI dykkerbutik eller resort og få mere information.

Kursusmaterialer: Medmindre du vælger PADI eLearning, får du brug for de følgende undervisningsmaterialer under PADI Open Water Diver kurset, samt til opdateringer og referencer efter kurset:

PADI Open Water Diver manualen

PADI Open Water Diver videoen på DVD eller PADI Open Water Diver Multimedia (kombinerer manual og video til computerbaseret undervisning).
 

Du vil også få brug for din PADI logbog og Recreational Dive Planner (tabel, The Wheel™ eller eRDP™)

 

Din lokale PADI dykkerbutik kan hjælpe dig med at få fat i dette som en del af kursustilmeldingen.

 

 

?: Hvor kan jeg scuba-dykke?

!: Du kan stort set dykke hvor som helst, der er vand – fra en swimmingpool til havet og alt derimellem, inklusiv stenbrud, søer, floder og åer. Hvor du kan dykke afhænger af: Dit erfaringsniveau, Dykkestedets tilgængelighed, Forhold Interesser.

 

 

Dykning i Danmark med Diving 2000

 

 

For eksempel, hvis du lige er blevet færdig med dit PADI Open Water Diver kursus, skal du nok ikke dykke under Antarktis’ is på dit næste dyk. Men, begræns ikke din tankegang til det varme, klare vand du ser i rejsekataloger. Noget af det bedste dykning er tættere på end du tror.

 

Dit lokale dykkersted kan være alt fra en speciel pool, bygget kun til dykkere, ligesom den der findes i Bruxelles, Belgien, eller mere typisk naturlige steder som Belizes Great blue Hole, Australiens Great Barrier Reef eller Japans Yonaguni Monument. Det kan være et menneskeskabt reservoir eller en fossil-fyldt flod. Det handler ikke altid om god sigt, fordi hvad du ser, er mere vigtigt end hvor langt, du ser.

 


Dykning i udlandet med Diving 2000

 

 

Den eneste virkeligt vigtige ting omkring hvor du dykker, er at du har øvelsen og erfaringen til at dykke der, og at du har en dykkermakker til at tage med dig. Din lokale PADI dykkerbutik eller resort kan hjælpe dig med at organisere god lokal dykning eller en dykkerrejse. Besøg den i dag for at starte.

Ofte stillede spørgsmål

?: Mine ører gør ondt når jeg går ned til bunden af en swimming pool eller når jeg dykker ned under snorkling. Vil det stoppe mig fra at blive scuba-dykker?

!: Nej, ikke hvis du ikke har nogen uregelmæssigheder i dine ører eller bihuler. Ubehaget er den normale effekt som vandets tryk har på dine ører. Heldigvis er vores krop designet til at kunne justere sig efter trykændringer i vores ører – du skal bare lære hvordan. Hvis du ikke har problemer med at tilpasse dig til lufttrykket under flyvning, vil du højst sandsynligt heller ikke opleve problemer med at tilpasse dig til vandtrykket under dykning.

 

?: Kan man blive ekskluderet fra dykning hvis man har en historie med øreproblemer, diabetes, astma, allergier eller rygning?

!: Ikke nødvendigvis. Enhver tilstand, der påvirker ørerne, bihulerne, kredsløbet eller hjertefunktionen, eller som kan ændre bevidstheden, er en bekymring, men kun en læge kan vurdere en persons individuelle risiko. Læger kan konsultere Divers Alert Network (DAN) efter behov, når de skal vurdere en dykker kandidat. Download PADIs helbredserklæring og tag den med til din læge.

?: Undervandsjagt eller som vi kalder det UV-Jagt & Undervandsjagt?

!: Uv-jagt er en aktivitet hvor man ikke bruger dykkerudstyr, I Undervandsjagten bruger vi fridykning, hvor vi selvfølgelig har maske, snorkel samt dragt på. så bruger vi en harpun til at fange fisken.

?: Hvad er de mest almindelige skader eller sygdomme associeret med dykning?

!: Solskoldning og søsyge, som begge kan forebygges med solcreme og håndkøbsmedicin. De mest almindelige skader forårsaget af det marine liv er rifter og stik, som for det meste kan undgås ved at bære en våddragt, holde sig fra bunden og se efter, hvor du sætter hænder og fødder.

 

?: Hvad med hajer?

!: Hvis du er heldig, ser du en haj. Selvom der sker episoder med hajer, er de meget, meget sjældne og i forhold til dykning, involverer de primært harpunfiskeri eller hajfodringer, som begge fremprovokerer jagtadfærd. For det meste, hvis du ser en haj, passerer den bare igennem og er et forholdsvis sjældent syn at nyde.

 

 

Tag ud og rejs med Diving 2000

 

 

?: Har kvinder nogen specielle bekymringer vedrørende dykning?

!: Ikke bortset fra graviditet. Da fysiologer ved så lidt omkring effekterne af dykning på fosteret, er anbefalingen at kvinder undgår at dykke, når de er gravide eller prøver at blive det. Menstruation giver normalt ikke anledning til bekymring.

 

?: Hvor dybt går man ned?

!: Med den nødvendige træning og erfaring er grænsen for rekreativ scuba-dykning 40 meter/130 fod. Begyndende dykkere bliver på lavere vand omkring 18 meter/60 fod. Selvom dette er grænserne, er noget af det mest populære dykning ikke dybere end 12 meter/40 fod, hvor vandet er varmere og farverne klarere.

?: Hvad er forskellen på fritidsdykning og erhvervsdykning?

!: Fritidsdykning er en hobby hvor man dykker for fornøjelsen skyld eller for at tage billeder til eget brug. Erhvervsdykning er til dykkeren der ønsker at arbejde med dykning, så skal den Danske dykkerlov overholdes - laver du dykkerarbejde for regning uden at være erhvervsdykker er strafferammen op til 2 års fængelse. Du kan tage Erhvervsdykker kursus i Diving 2000 - der findes flere forskellige erhvervsdykker certifikater - overfladeforsynet til 50 meter - Scuba Erhvervdykker 30 meter - erhvervsdykker til 9 meter

?: Hvad sker der hvis jeg opbruger al min luft?

!: Det er ikke sandsynligt, eftersom du har et instrument, der fortæller dig hvor meget luft, du har hele tiden. På denne måde kan du vende tilbage til overfladen med reserveluft. Men for at svare på spørgsmålet, hvis du løber tør for luft, har din makker et ekstra mundstykke, som tillader dig at dele luft fra en enkelt luftkilde, mens I svømmer til overfladen. Der er også andre muligheder, som du lærer under din dykkertræning.

?: Hvad hvis jeg får klaustrofobi?

!: Folk synes at ’vægtløsheden’ ved scuba-dykning er meget befriende. Man kan få moderne dykkermasker i gennemsigtige modeller, hvilket du måske foretrækker, hvis en maske får dig til at føle dig indelukket. Under din dykkertræning giver din instruktør dig rigeligt med tid og coaching, så du bliver tryg ved hvert et skridt af læringen. Din instruktør arbejder med dig i dit eget tempo for at sikre at du mestrer hver en øvelse, som er nødvendig for at blive en dygtig scuba-dykker, der dykker regelmæssigt.

?: Hvad er omvendt blokering?
!: Selvom kroppens luftrum normalt ikke giver problemer under opstigning, kan det ske, at du oplever en omvendt blokering. En omvendt blokering (også kaldet en omvendt squeeze) opstår, når den ekspanderende luft spærres inde i et af kroppens luftrum. Omvendte blokeringer kommer normalt af, at man dykker med tilstoppede luftveje og bruger medikamenter mod forkølelse eller allergi. Under dykket kan medikamentet miste sin virkning, og tilstoppelsen kan spærre luften indei ørerne og/eller bihulerne. (Husk derfor, at du aldrig må dykke, hvis du er forkølet eller har et allergisk anfald, heller ikke selv om du bruger medicin). Luft i maven eller tarmene under et dyk, kan også udvide sig under opstigning og forårsage ubehag, hvis den ikke forsvinder. Det kan undgås ved ikke at indtage mad, der fremkalder luft i maven, før et dyk og undgå at sluge luft under dykningen.

 

?: Hvad er dykningens vigtigst regler?
1. Træk vejret kontinuerligt og hold aldrig vejret.
2. Træk vejret langsomt og dybt.
3. Tillad ikke dig selv at blive forpustet eller stakåndet.
4. Stop, hvis du står over for et problem, og dæmp derefter angsten ved at beholde eller genoprette en langsom, dyb vejrtrækning.

 

?: Flyvning og dykning?

!: Forholdsregler ved flyvning efter dykning. Gennem årene er forholdsreglerne for flyvning efter dykning blevet ændret. I skrivende stund er dykkersamfundets lægelige anbefalinger ved flyvning efter dykning
For bundtider:
• Enkelte dyk (intet gentaget dyk) – Et overfladeinterval på minimum 12 timer inden flyvning tilrådes.
• Gentagne dyk, eller dyk i flere dage (dykke hver dag i flere dage i træk) – Et overfladeinterval på minimum 18 timer tilrådes inden flyvningen. Dyk, som kræver nøddekompressionsstop:
• Et minimum overfladeinterval på mere end 18 timer tilrådes inden flyvningen. Disse anbefalinger er baseret på et kabinetrykinterval ved højder på 600 - 2400 meter/2000 - 8000 fod
Selvom disse retningslinjer er den bedste vurdering på nuværende tidspunkt af et konservativt, sikkert overfladeinterval før flyvning for de fleste dykkere, så skal du huske, at ingen anbefalinger for flyvning efter dykning kan garantere, at dekompressionssyge ikke vil opstå. Der vil altid være dykkere, hvis fysiologiske træk eller hvor specielle dykkeomstændigheder resulterer i dekompressionssyge, selv når anbefalingerne følges. Ligesom det gælder for andre aspekter ved dykning, er du ansvarlig for din egen dykkesikkerhed og -adfærd. Anbefalinger for flyvning efter dykning ændrer sig efterhånden, som vi lærer mere om, hvordan trykændringer påvirker kroppen. Derfor skal du altid følge de mest aktuelle anbefalinger, som kan findes i dykkerpublikationer og på websites, herunder diversalertnetwork.org.
Der er for øjeblikket ingen anbefalinger for kørsel i bjerge efter dykning, så fornuftig praksis er at være konservativ. Jo længere interval der er mellem dykning og tidspunktet for, hvornår du stiger i højden, jo lavere er risikoen. I områder, hvor det er almindeligt at køre op i højden, kan lokale dykkere have en procedure, som de følger. Nogle dykkere bruger anbefalingerne for flyvning efter dykning for kørsel op i bjerge efter dykning. Denne praksis ser ud til at fungere for mange dykkere, men kun få (hvis nogen) er formelt testede. Brug derfor metoden konservativt. Hvis du er i tvivl, skal du tage et længere overfladeinterval, før du kører op i bjergene.