Gratis fragt over 499 kr
Fremragende
Trustpilot Diving 2000
Fortrydelsesret
Dages returret
66130049

Bliv klogere på rejsen fra dykkerkursus til dykkercertifikat

Har du våde drømme?

Bliv klogere på rejsen fra dykkerkursus til dykkercertifikat

Tag et begynderkusus  

Dyk ned i en ny verden

Farvestrålende koraller, historiske krigsvrag, forunderlige fisk og vægdykning i vidunderlige Lillebælt! - Dykning er din indgangsbillet til en verden af eventyr. Hos Diving2000 har vi mere end 30 års erfaring i dykkeruddannelse, og på denne side vil vi fortælle meget mere om hvordan du let, sikkert og uden bekymringer kan komme til at opleve en verden de fleste aldrig kommer til.

Fritidsdykning, eller rekreativ SCUBA-dykning som det også hedder, er en fantastisk hobby som langt de fleste kan komme i nærheden af. For bare 50 år siden var historien en anden. Her var undervandsverdenen forbeholdt opdagelsesrejsende vågehalse og militære enheder. Sådan er det heldigvis ikke længere. Den teknologiske udvikling og forskning har nemlig ændret målgruppen så fritidsdykning i dag kan nydes af alle.

PADI dykkercertifikat

PADI Open Water Diver kurset er dit første skridt ind i en ny verden!

Som færdiguddannet PADI Open Water Diver får du dit helt eget dykkercertifikat. Dykkercertifikatet åbner op for dykning i hele verden til en maksimal dybde på 18 meter. Du må dykke på egen hånd, uden ledsagende dykkerinstruktør eller guide, men ved følgeskab af en dykkerbuddy der er uddannet på lige fod med dig selv.

Open Water Diver kurset anses som en grunduddannelse i dykning. Med denne uddannelse kan du få fantastiske oplevelser resten af dit liv - Dykkercertifikatet har ingen udløbsdato, så længe du selv sørger for at holde det ved lige regelmæssigt. Dykkerkurset åbner også op for en række videregående kurser, hvis det viser sig at du har mod på mere.

PADI Open Water Diver begynderkusus

Få vores dykkerkursusfolder gratis på din email

Når du tilmelder dig vores emailliste får du også eksklusive tilbud og nyheder

Dykkerkursets opbygning og forløb

Et Open Water Diver dykkerkursus indeholder fire elementer. Dykkerkurset kan gennemføres på 3-5 dage, afhængigt af hvor kompakt man ønsker undervisningen skal være.

 

1. Selvstudie

Først gennemføres et selvstudie. Selvstudiet kan gennemføres ved at læse den fysiske Open Water Diver Manual, eller ved at gennemfører PADI’s elektroniske eLearning. Uanset hvad kan det klares i ro og mag, på sofaen i lige præcis dit tempo. Fælles for bog og eLearning er, at begge er letlæselige og med billeder og grafer der illustrerer det skrevne.

2. Teori

Næst efter selvstudiet, møder du ind til en eller flere fælles teoritimer med din dykkerinstruktør. Det er første gang du møder din instruktør og dine medkursister. Her vil det læste materiale bliver gennemgået, så du har mulighed for at stille de spørgsmål der er kommet dig på sinde, i forbindelse med selvstudiet. Slutteligt vil du blive sat overfor en afsluttende prøve, som skal klarlægge om teorien er forstået på tilfredsstillende vis.

3. Pool

Og nu til det sjove - Dykning! Først i vores egen indendørs pool. Her skal vi øve grundlæggende teknikker, lære udstyret at kende og træne fundamentale øvelser som du skal bruge senere i forløbet. At trække vejret under vand er for mange en stor AHA-oplevelse, som giver blod på tanden til det videre forløb.

4. Åbent vand

Slutteligt skal vi ud i havet, hvor vi samlet skal have fire dyk. På disse dyk samler vi øvelserne fra poolen, træner dem igen og slutter af med, at planlægge og udføre et helt dyk fra start til slut. Efter de fire dyk er du klædt rigtig godt på til, at erobre verden som ny dykker.

Hvilken dykkerkursusopbygning passer bedst til dig og din kalender?

Vælg mellem 3 dags, 4 dags eller dobbelt weekend kurser (5 dage)


Se vores dykkerkurser
Dykkerkursus dykkerinstruktør

Dykkerinstruktører med mange års erfaring

Hos Diving2000 får du undervisning i trygge rammer, af professionelle og erfarne dykkerinstruktører der underviser i øjenhøjde og i faciliteter der er bygget og optimeret til dykning.

Diving2000 er af PADI blevet belønnet som et 5-stjernet IDC Dykkercenter, hvilket er et symbol på vores mange år i branchen, vores faciliteter, udstyr og evner til at undervise i alt fra begynderniveau til professionelle dykkerinstruktører. Vi er tilligemed det eneste dykkercenter i Danmark, der er godkendt af Søfartsstyrelsen som erhvervsdykkerskole. Vi er centralt placeret i landet, med hovedafdeling i Odense og træningsfaciliteter i Nyborg. I Nyborg, hvor dit dykkerkursus vil blive afholdt, har vi en lille butik med det vigtigste dykkerudstyr, teorilokaler og egen indendørs dykkerpool. Således kan vi klare alt undervisning under et tag, uden at skulle flytte os til offentlige svømmehaller undervejs i forløbet.

Vælg det dykkerkursus der passer i din kalender

Dobbelt weekend kursus (Anbefalet)

Vi anbefaler Dobbelt Weekend dykkerkurset der løber over fem dage. På dette type dykkerkursus er der bedst tid til den enkeltes udvikling og til at fordybe sig og stille spørgsmål undervejs. Dykkerkurset ligger altid i weekender hvor de fleste har fri fra job og skole.

Dobbelt weekend kursus

4 dag kursus

4 Dags kurset afvikles altid fire dage i streg, og har fuldstændig samme opbygning som Dobbelt Weekend kurset. Det er selvsagt en smule mere intensivt, hvorfor vi typisk holder antallet af kursusdeltagere en smule lavere. 4 Dags kurset afvikles både i hverdage og i weekender.

4 dag kursus

3 dags kursus

3 Dags kurset er det mest intense forløb vi tilbyder. Her møder du fredag middag, og søndag eftermiddag er du klar til at modtage dit dykkercertifikat. Denne kursusopbygning stiller særlige krav til dig som kursist, både i forbindelse med selvstudie og fysisk fremmøde. Vi anbefaler ikke denne type dykkerkursus til unge eller folk der generelt bevæger sig udenfor sin komfortzone ved at deltage på et dykkerkursus.

3 dags kursus

Solo kursus

Vi planlægger dit dykkerkursusforløb sammen med dig, så vi får det til at passe ind i din kalender. Der vil være en del fleksibilitet i forhold til planlægningen. Dykkerkurset foregår i egen pool og private omgivelser.
Er man en eller to der ønsker et privat dykkerkursus sammen, kan det også lade sig gøre

Solo kursus

Oftest stillede spørgsmål

Der er 4 dele i et Open Water Diver dykkerkursus
  1. del er teori delen som kan læses som teoribog eller som e-learning
    Bogen har ca. 270 sider let læselige med små opgaver der skal løses før du møder op på dit dykkerkursus. E-Leaning foregår på Padi's hjemmeside og kan gennemføres på ca. 8 timer hvor du gennemføre både quizzer og eksamen. Dette er selvfølgelig på dansk.
  2. del hvor vi taler alle disse spørgsmål igennem, så vi sikrer os at du har forstået materialet.
  3. del er pooløvelser
  4. del er åbent vands øvelser
Et dykkerkursus er rent faktisk meget billigt i Danmark. Vælger du at tage dykkerkursus på din ferie skal du typisk bruge 4 dage på at gennemføre et Open Water Dykkerkursus.
Dine feriedage koster typisk mellem 1000 - 2000 kroner pr. dag dertil skal du lægge prisen på dykkerkurset. Så lær at dykke i Danmark og på den måde være godt forberedt på fantastiske oplevelser på din ferie.
Hvis du lærer at dykke i Danmark og efterfølgende tager på ferie, så kommer du med på de “rigtige” dyk hvor der er noget at se fra starten af, og skal ikke igennem lange teori og pool sessioner før du kommer på rigtige dyk.
Materialet er på let forståeligt dansk, det er faktisk Diving 2000 der har oversat alt materialet fra engelsk til dansk.
Bestemt ikke - dykning er for alle der kan lide naturen og vand.
Vores kunder består af både kvinder, mænd og børn i alle aldre og størrelser.
Dykningen er en sport hvor vi hjælper hinanden, og de meget erfarende dykkere vil gerne hjælpe den mere uerfarene dykker.
Er du over 12 år og har et godt helbred, så kan du lære at dykke.
Vi har haft kunder der i en alder af 69 år har taget deres første dykkercertifikat og stadig bruger det aktivt i vores dykkerklub.
JA helt sikkert - Du skal dog ikke dykke hvis du er gravid.
35% af vores kursister er kvinder, så det er bare at komme i gang.
Du får et online dykkercertifikat du kan downloade til din telefon så du altid har det, uanset om du har internet hvor du er i verden.
Du skal tage dit dykkercertifikat i et dykkercenter. Du skal kigge efter et dykkercenter der underviser mange elever, da de har stor erfaring i at tilrettelægge undervisningen og de har typisk også de rette faciliteter og udstyr der passer dig som elev.
Faciliteter der er vigtige for dig er at de har egen pool så man ikke er begrænset af den ”sure” bademester der smider dig ud af svømmehallen når tiden er opbrugt, og dermed risikerer man at miste noget af sin undervisning.
Vi har en super god aftale med et hotel hvor du sammen med dit dykkerkursus kan købe overnatning til en rigtig skarp pris. Så kan du nyde dit ophold på et godt hotel samtidig med du tager dit dykkercertifikat.
Har du et fornuftigt helbred og kan lide vand, så er du lige målgruppen. Trænger du også til afslapning i din dagligdag, så er dykningen en fantastisk aktivitet hvor man virkelig kan koble af fra stress og jag...
Derudover er dykning i Danmark også en meget social sport. Du får nye venner på vores dykkerture og dermed et kæmpe netværk i dykningen, så du altid kan komme ud at dykke og aftale ture med dit nye dykkernetværk.
Nej... Det er selvfølgelig ikke en fordel at hade vand, det kan gøre det lidt svært, men har du lyst til at opleve undervandsverden med dens smukke naturoplevelser, så spring endelig ud i denne oplevelse.
Vi tager børn i en alder af 12 år - disse unge mennesker skal gennemføre det samme materiale og øvelser som de voksne - Teoribogen er på ca. 270 sider med mange billeder og illustrationer. Der er også små opgaver efter hvert kapitel som skal løses før du møder på dykkerkurset.
Den praktiske del består af pool træning hvor vi træner alle de øvelser man skal kunne for at kunne dykke sikkert med en buddy under den efterfølgende åbent vands træning.
Der er 5 moduler i pool træningen, som typisk afvikles over 2 dage i poolen.
Derefter er der 4 havdyk. De første 2 dyk foregår på lavt vand og de 2 efterfølgende dyk på lidt dybere vand.
Du skal altid dykke inden for dine egne grænser og dybden er ikke vigtig for at få gode oplevelser, men som Padi Open Water Diver er din grænse 18 meter. Du kan dog vælge at tage et Padi Advanced Open Water dykkerkursus, så er grænsen 30 meter. Rigtig mange af de gode oplevelser på din ferie ligger typisk lidt dybere, så derfor er det en god idé at overveje at tage et Advanced dykkerkursus. Med et Advanced dykkerkursus i bagagen er du super godt rustet til at dykke på egen hånd på nogle af de fedeste dykkersteder i verden.
Der er ikke mange der dumper. Da det er muligt at købe ekstra tid ved vores dygtige instruktører kommer 98% af vores kursister igennem dykkerkurset.
Som vi siger i Diving 2000 - Alle kan lære at dykke 😊
Det er mindre end 5% der dumper et dykkerkursus, men fortvivl ikke, det er som i en køreskole: du køber lidt ekstra tid ved instruktøren på et kommende dykkerkursus og så skal du nok blive dykkercertificeret.
Et dykkerkursus koster typisk fra 2999,- plus bog-materialer eller E-Learning.
Kurset koster typisk det samme i udlandet, men det er en god idé at tage dykkerkurset hjemmefra, da dine feriedage er alt for dyre at bruge til at tage et dykkerkursus. Som vi siger i Diving 2000 - så har dit dykkerkursus ikke meget med “rigtig” dykning at gøre, det er alt den dykning der kommer efter dykkerkurset der er rigtig SJOVT!!
Du kan låne alt dykkerudstyr på dykkerkurset, og det er med i prisen - du skal dog have din egen dykkermaske og snorkel. Det er for at være sikker på at din maske passer dig helt perfekt.
JA helt sikkert, vi dykker med vores dykkerklub 2-3 gange om ugen. Du kan vælge at være medlem af vores dykkerklub så du får rabat på både turen og leje af udstyr. Men du kan også vælge bare at tilmelde dig vores ture uden at være medlem. Men der er mange penge at spare ved at være medlem.
Når du har gennemført dit dykkercertifikat i Diving 2000 kan du dykke over alt i verden. Selvfølgelig inden for rammerne af dit dykkercertifikat.
Vores instruktører er erfarne personer med stor erfaring inden for undervisning, alle vores instruktører er trænet i Diving 2000's egen træningsprogram, hvor vi lægger vægt på den personlige træning og tilretning til den enkelte.
Vi har oftest 4-7 elever pr. instruktør - er der 5 elever er der altid en hjælpeinstruktør med på dykkerkurset. 
Vi har et fantastisk E-Leaning program på Padi's hjemmeside. Dette er opbygget meget intuitivt og let at komme igennem. Det er faktisk Diving 2000 der har oversat hele programmet fra engelsk til dansk. 
Du kan tage dykkerkursus på 3 dage, 4 dage eller 2 weekender - du kan også vælge Solo kursus hvor du kan være alene med din instruktør
JA. Vi har mulighed for at skræddersy et dykkerkursus der passer din kalender. Her skal du vælge et Solo kursus hvor du kan være alene eller sammen med ven på dykkerkurset - så har i fuld fokus fra jeres instruktør. 
Vi har skrevet en del blog indlæg og lavet en del videoer om dykning, dette vil vi gerne dele med dig.
Kursustilmelding foregår på vores hjemmeside, men vi opfordrer alle til at kontakte os, så du får den bedste gennemgang af hvad du kan forvente, og hvad vi forventer af dig.
Hvis du ellers er sund og rask skal du ikke til lægen. Men alle elever skal udfylde ”Padi's Helbreds Egen erklæring” hvor det er helt tydeligt om du skal en tur forbi lægen før du kan starte på dit dykkerkursus.
Der er rigtig mange dykkeroplevelser i dansk farvand, dyreliv i Lillebælt eller vragdykning på gamle krigsvrag - med de gode oplevelser kommer også et fantastisk godt socialt netværk.
JA. Du har muligheden for at tage et prøvedyk med en af vores instruktører, som vi anbefaler skal tages i vores pool, så har du en god idé om hvad dykning er, og kan helt sikkert få en fornemmelse af hvordan livet er under vand.

Få vores gratis dykkerkursusvideoer direkte i din indbakke

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev får du helt gratis vores dykkerkursusvideoer, som er en god start til at hjælpe dig på vej mod din dykkercertificering. Dykkerkursusvideoerne tager dig igennem de essentielle ting du skal vide som dykker, samt klæder dig på til din dykkerkursuseksamen.

Herudover får du også de seneste nyheder og opdateringer, der kunne have interesse for dig.